<<

Rødhalet høstbi

Melitta haemorrhoidalis

Rødhalet høstbi har jeg fundet på Enebærodde.

Den holder til i natur hvor der findes arter af Blåklokker (Campanula). Den er oligolektisk på Blåklokker, men hunnerne kan også godt søge nektar på andre planter.

Rødhalet høstbi finder pollen og nektar på Liden klokke (Campanula rotundifolia), Ensidig klokke (Campanula rapunculoides), Smalbladet klokke (Campanula persicifolia), Nælde-klokke (Campanula trachelium) og Katostslægten (Malva). Jeg har fundet både hanner og hunner på Almindelig katost.