Om bier og billeder
Her på siden finder du en masse billeder af bier. Det er dem jeg har fundet siden jeg begyndt at kigge efter dem i 2022. Der er billeder af ca. 120 arter, og forhåbentlig kommer der flere til.
Alle bierne er fotograferet i deres naturlige omgivelser, og målet for mig er at lave så spændende og brugbare billeder som muligt. Billeder af levende bier der knokler i blomsterne, eller møjsommeligt arbejder med deres reder. Eller nogen der lukrerer på andre bier. Det er ikke altid lige æstetisk, men det kan godt være lidt noget rod derude i naturen.
Godt fornøjelse
Claus Bach
Kilder og artsbestemmelse
Jeg har selv artsbestemt alle bier, og de er registreret på arter.dk. Nogen af dem er valideret på arter, mens andre er bekræftet af folk med ekspertice. Det er dog ikke alle bier, hvor det er tilfældet, og derfor kan der for nogen være en vis usikkerhed.
De informationer der findes for hver enkelt art, er til dels mine egne observationer. Men de fleste oplysninger er hentet fra andre kilder:
- artfakta.se
- Field Guide to the Bees og Great Britain and Ireland – Steven Falk
- arter.dk
- naturbasen.dk
- Den danske rødliste