<<

Nomada uden navn

Nomada uden navn

I 2025 fandt jeg denne hvepsebi i min have, og på trods at et meget stort antal billeder af den, så kunne jeg ikke få den bestemt.

Når jeg bestemte den via nøglen på artfakta.se, så fik jeg Nomada Fusca for både han og hun, og deres billeder stemte ret godt overens med mine billeder. Problemet var bare at billedematerialet ikke stemmer med de billeder Stevan Falk har af Nomada Fusca i sit billede arkiv. Jeg kontaktede SLU artdatabanken i Sverige, som driver Artfakta.se, som udgangspunkt fordi jeg ville gøre dem opmærksom på at der måske var en fejl i deres nøgle.

Artdatabanken svarede at de godt var klar over at der er et problem med Nomada Fusca i nøglen, og at de havde konkluderet at det kunne være en ukendt art. Altså en art der endnu ikke er bestemt, og derfor ikke har noget navn. Hverken dansk, svensk eller videnskabeligt navn.

Jeg fik fat på Kent Runge Poulsen, som hjalp med at få indfanget nogen eksemplarer. Disse blev vurderet af fagfolk på Århus Naturhistorisk Museum, som ikke kunne konkludere noget. Det kan være en variation af Nomada Panzeri, en underart af samme, eller en ny art.

Artdatabanken har senere fortalt at de kender til flere fund, som man ikke kan bestemme i det de kalder Panzeri komplekset, og de forventer at sætte en udredning af dette igang.

Der kan gå lang tid før dette arbejde afsluttes, så indtil videre har jeg bien flyvende ude i haven, og venter spændt på nyt.

Er fundet på skovjordbær